Gymnastik

I 1793 satte tyskeren J.C.F Gutsmuths legemsøvelser i system i sin bog ”Gymnastik für die Jugend”. Gutsmuths var inspireret af oplysningstidens pædagogik, der satte barnets naturlige udvikling i centrum. Gymnastikken var alsidig og tog udgangspunkt i naturlige bevægelser som løb og spring og leg i naturen. Gymnastikken havde ikke kun fokus på kroppen, men skulle bidrage til barnets opdragelse både legemligt og åndeligt. Ud over legemsøvelser, der blandt andet omfattede balanceøvelser, klatring og dans, indeholdt Gutsmuths system blandt andet øvelser i at faste, våge og bade, øvelser ved brandfare og for sanserne. I 1799 oversatte en præst bogen til dansk.

Luk menu