Den 5. juni fejrer Danmark Grundlovsdag. Den første grundlov trådte i kraft i 1849, og den blev ændret flere gange i 1800-tallet. I 1915 kom endnu en grundlovsændring. Nu blev demokratiet indført. Kvinder, tjenestefolk og fattige fik endelig stemmeret, ligesom de velhavende mænd. Udvidelsen af stemmeretten til størstedelen af den voksne befolkning var resultatet af en stærk bevægelse af kvinder, der organiserede sig og agiterede for politisk ligestilling. Det samme gjorde tjenestefolkenes fagforeninger. For at have stemmeret skulle man være fyldt 25 år. Hvis man havde modtaget fattighjælp, skulle den eftergives eller betales tilbage til kommunen, før man kunne stemme.

Den 5. juni fejrer Danmark Grundlovsdag. Den første grundlov trådte i kraft i 1849 og gav stemmeret til cirka 15 % af befolkningen. Stemmeretten gjaldt mænd over 30 år, der havde egen husstand og ikke modtog eller havde modtaget fattigunderstøttelse. Egen husstand betød, at man ikke måtte arbejde som eksempelvis tjenestekarl på en gård, hvis man skulle kunne stemme. Grundloven indførte de borgerlige frihedsrettigheder som trykke-, ytrings- og forsamlingsfrihed. Loven skulle også indføre magtens tredeling, altså adskille udøvende, dømmende og lovgivende magt. Men det var vanskeligt at dele den udøvende og dømmende magt. Det skete først med retsplejereformen i 1919.

Grænser for lærdom var en vigtig diskussion i begyndelsen af 1800-tallet. Skoleelever og skolelærere skulle opnå et vist mål af viden, men de måtte heller ikke lære for meget. I religion var det vigtigt, at læreren kunne katekisere børnene efter de religiøse lærebøger, men han måtte ikke lære så meget, at han følte sig i stand til at diskutere religion med sognepræsten. Faget naturlære gav også problemer. Naturforskere vidste, at jorden er meget ældre end Biblens 6.000 år, men hvis børnene lærte det i skolen, kunne de få den idé, at der var andre dele af Biblen, som var forkerte.

I 1793 satte tyskeren J.C.F Gutsmuths legemsøvelser i system i sin bog ”Gymnastik für die Jugend”. Gutsmuths var inspireret af oplysningstidens pædagogik, der satte barnets naturlige udvikling i centrum. Gymnastikken var alsidig og tog udgangspunkt i naturlige bevægelser som løb og spring og leg i naturen. Gymnastikken havde ikke kun fokus på kroppen, men skulle bidrage til barnets opdragelse både legemligt og åndeligt. Ud over legemsøvelser, der blandt andet omfattede balanceøvelser, klatring og dans, indeholdt Gutsmuths system blandt andet øvelser i at faste, våge og bade, øvelser ved brandfare og for sanserne. I 1799 oversatte en præst bogen til dansk.

Mange opfatter teknologi som maskiner drevet af brændstof eller strøm, fx biler eller computere. Den Danske Ordbog definerer teknologi således: ”anvendelse af videnskabelig viden og tekniske hjælpemidler til praktiske formål, fx til løsning af bestemte produktions- og arbejdsopgaver”. Det er i højere grad viden om teknik eller teknikker, der er teknologi, end det er maskiner. Teknologisk udvikling er meget ældre end den industrielle revolution. Vind- og vandmøller var i århundreder vigtig teknologi – baseret på viden om, hvordan de blev bygget, forbedret og brugt. Den viden var ikke videnskab i universitetsforstand, men stadig teknologi. I dag hedder videnskaben om møller ”molinologi”.

I 1814 blev det forbudt for skolelærere at give skoleelever lussinger eller på anden måde at slå dem med hånden. Lussinger blev opfattet som potentielt farlige for hørelsen, og slag med hånden andre steder på kroppen set som upassende – især, hvis en mand slog en pige bagi og derved berørte hendes bagdel gennem tøjet. I skolelærernes instruks stod derimod, at læreren måtte slå eleverne med et ris eller en tamp. Tampen blev siden erstattet af spanskrøret. Lærerinstruksen forhindrede dog ikke læreren i at stikke lussinger ud eller smække fingre med linealen, for ofte var der kun en lærer på skolen.

Tilregnelighed er et strafferetsligt begreb, som gør en lovovertræder ansvarlig for sine handlinger. Straffeloven af 1866 bygger på ideen om, at mennesket besidder en fri vilje. En forbryder pådrog sig skyld ved at begå en forbrydelse, fordi han kunne vælge at lade være. Sindssyge og i højere grad åndssvage kunne ikke straffes. Hvis man på grund af psykisk afvigelse ikke vidste, hvad man gjorde eller var ude af stand til at lægge bånd på sig selv, pådrog man sig ingen skyld, for så var viljen ikke fri. Straffelovens tilregnelighedsparagraffer satte grænser for lovens anvendelsesområde og legitimerede dens begreb om retfærdighed.

”Kultur” kan forstås på mange måder. Én definition lyder: ”Kultur
er det, mennesker gør”. I denne forstand betyder kultur, at alt, der vedrører mennesker,
er kulturelt. Mennesker er altid kultur. Samtidig er mennesker også altid
natur. Mange ser en dikotomi mellem natur og kultur, forstået sådan, at en
bestemt menneskelig adfærd er ”naturlig”. Jeg vil påstå, at det er umuligt at
udpeget noget som helst menneskeligt som ”ren natur”. Kroppen er for eksempel før
fødslen i høj grad præget af den kultur, som barnets forældre er en del af. Og
hele livet helt frem til begravelse eller bisættelse er kultur.