Den 5. juni fejrer Danmark Grundlovsdag. Den første grundlov trådte i kraft i 1849 og gav stemmeret til cirka 15 % af befolkningen. Stemmeretten gjaldt mænd over 30 år, der havde egen husstand og ikke modtog eller havde modtaget fattigunderstøttelse. Egen husstand betød, at man ikke måtte arbejde som eksempelvis tjenestekarl på en gård, hvis man skulle kunne stemme. Grundloven indførte en borgerlige frihedsrettigheder som trykke-, ytrings- og forsamlingsfrihed. Loven skulle også indføre magtens tredeling, dvs. adskille udøvende, dømmende og lovgivende magt. Men det var vanskeligt at dele den udøvende og den dømmende magt. Det skete med retsplejereformen i 1919.