Skriveproces og fiktion

Fiktionsskrivning, skrivemedier og skrivelyst

Jeg er for nyligt begyndt at skrive om skriveproces. Det gør jeg af flere grunde. Dels synes jeg, at det er sjovt, meget banalt. Dels er det et af de gode råd fra diverse skrivebøger. Både at skrive om processen – ens følelser og tanker – og at skrive om eller omkring ens skriveprojekt. Et andet råd er at skrive på flere forskellige ting på en gang. Og gerne i forskellige genrer. Så en af de ting, jeg skriver på, er indlæg om skriveproces og skrivelyst på hjemmesiden her. Hvor mange, der kommer i alt, aner jeg ikke. Noget andet er fiktionstekster. Engang mente jeg, at jeg først havde lov til at skrive fiktionstekster, når jeg var færdig med fagtekster/artikler/anmeldelser – diverse ting, jeg “skyldte” andre. Skyldte skal ikke forstås negativt. Jeg ville jo gerne skrive fagtekster! Men jeg mente, at eftersom de var lovet bort, skulle fiktion først spille en rolle, når jeg havde gjort mit arbejde. Sådan fungerer det imidlertid slet ikke.

 

Skriv, skriv, skriv - skriv ofte

At skrive tit, ofte, næsten hele tiden. Om det så bare er i fem minutter ad gangen. Det fremmer skriveprocessen gevaldigt for mig. Men jeg kan ikke skrive “alvorligt” og fagligt hele tiden. Når jeg skriver alle mulige forskellige slags tekster: hjemmesidetekster på psonne.dk, hjemmesidetekster på arbejde, mails, boganmeldelser, artikler om arkivvæsen, artikler om historie, større faglige ting OG fiktion, indkøbssedler, opslag på sociale medier, læserbreve m.m. – så bliver jeg gladere for at skrive. Det hænger nok sammen med, at det er svært at holde ud at skrive det samme hele tiden, og så bliver jeg træt af det. Løber lidt surt i den aktuelle tekst, og derved bliver skriveprocessen dårligere. Hvis jeg fastholder det spor, øver jeg mig i at have en dårlig skriveproces.

Hvis jeg derimod skriver alt det forskellige, øver jeg mig i at have en god skriveproces. Og det giver mere energi til alle tekster, også de svære, udfordrende fagtekster.

 

Fiktionstekster

Jeg skriver i øjeblikket både på en fiktionsbog for voksne og en for børn.Voksenbogen bygger meget på mærkelige oplevelser, jeg hører om eller selv har haft. Drømme kan også komme ind. Eller stumper af dialog, der popper op i mit hoved. En dag så jeg for eksempel en hund på S-togsstationen. Den var våd og sød. Det blev til en replik i min voksenbog. Hvad replikken skal bruges til, ved jeg ikke endnu. Jeg har slet ikke styr på handlingen. Bogen består i øjeblikket af forskellige kortere og længere afsnit, der ikke hænger sammen. Det kommer de nok til på et tidspunkt. Hvis ikke, er det sådan set lige meget. Jeg skriver ikke for at få en færdig bog, men fordi jeg nyder det. Alligevel tænker jeg på dette projekt som en bog.

Børnebogen fungerer lidt på samme måde. Den begyndte med et navn på hovedpersonen. Hvor det kom fra, aner jeg ikke, men jeg fandt hurtigt ud af, hvor hun bor. Der voksede et univers frem omkring hende.

Jeg havde hørt en podcast, som var en samtale mellem podcastværten og en krimiforfatter. Forfatteren forklarede, at hun talte til sine hovedpersoner. Simpelthen spurgte dem om deres karakter – og så svarede de. Det lød fjollet, men det prøvede jeg også. Jeg spurgte: Vil du ikke fortælle lidt om dig selv? Og det virkede. Hovedpersonen svarede. Ikke at hun talte til mig, men jeg kunne uden videre skrive hendes svar. Så fortsatte jeg en dialog med hende i et stykke tid. De seneste par dage har jeg skrevet på historien flere gange dagligt. To til tyve minutter ad gangen. I toget. Og midt i madlavningen. På den måde kører historien nok i underbevidstheden hele tiden. Jeg fodrer hele tiden skriveglæden. Skriveglæden stortrives, når jeg ikke er begrænset af fakta og realiteter. Den glæde kan jeg overføre på andre tekster.

Skrivesteder og skrivemedier

Jeg skriver meget i toget. Jeg pendler, så jeg har en del tid, hvor jeg kan skrive. Jeg arbejder også i toget, og hører lydbøger og alt muligt andet. Lige bortset fra arbejdsstillingerne, så er cykelvognen i S-toget et godt sted at arbejde/skrive. Jeg er i hvert fald meget produktiv.

Når jeg skriver på mine fiktionstekster i toget, skriver jeg blandt andet på min telefon. Det fungerer også overraskende godt. Det er irriterende at taste på skærmtastaturet. Jeg laver mange “pølsefingrefejl”, og jeg kan skrive meget hurtigere med 10-fingersystemet på et almindeligt tastatur. Men det gør noget særligt ved min skriveproces at skrive på telefonen. Jeg har den også ofte lige ved hånden, så der er ikke langt fra idé til tekst. Den tekst, jeg sidder og skriver lige nu, skriver jeg på pc. Min egen, private pc. Det føles anderledes end at skrive på min arbejdspc. Begge er bærbare og i nogenlunde samme størrelse, men det er to forskellige maskiner alligevel. Jeg tror, det handler om at skabe variation, så man ikke gør den samme ting i for lang tid.

Jeg skriver også i notesbøger. Udkast til artikler fungerer godt, når jeg skriver dem i hånden. I går skrev jeg først et artikeludkast i hånden. Det blev vel cirka 2-2½ side langt, og artiklen var nogenlunde sammenhængende, da jeg begyndte at skrive den rent på computeren. Da jeg var færdig, var den 4 sider og betydeligt bedre end første udkast. Hvis jeg var begyndt på pc’en havde jeg også kunnet skrive en fin artikel i en proces, hvor jeg idéudviklede og redigerede på én gang, men den var nok endt på 3 sider. Nu siger længden i sig selv ikke noget om artiklens kvalitet, og det er ikke altid, at mere er bedre. Ofte skal man som artikelskriver fatte sig i korthed. Men i dette tilfælde blev det helt sikkert bedre, fordi jeg begyndte i notesbogen.