Historie

– forandring er kommet for at blive

Historie handler om, hvad der er sket nogensinde – eller i hvert fald sådan cirka siden menneskene begyndte at skrive. Historie er hukommelse og erfaringer: – Hvad vil det sige at være menneske? Hvordan forandrer menneskesamfund sig over tid?

Historisk viden er vigtig, når man som enkeltperson, familie, gruppe, samfundsklasse eller folkeslag skal orientere sig i verden. Uden fortid, ingen fremtid.

Hos Psonne kan du købe foredrag om historie og historiske byvandringer på Nørrebro.

Skole: Er 1814 et vigtigt år i dansk skolehistorie?

1814 er længe blevet regnet for et skelsættende år i dansk skolehistorie på grund af ny og vigtig lovgivning. I dette foredrag fokuseres der på, hvad det var der skete i 1814 – og om det nu også var så skelsættende endda!

De skolelove, der så dagens lys i 1814 dækkede forskellige dele af riget med forskellig lovgivning, sprog og kultur, og det nødvendiggjorde en differentieret lovgivning. En lov gjaldt for landdistrikterne i det danske kongerige, en anden for købstæderne og den tredje for København. To øvrige love gjaldt for henholdsvis Slesvig-Holsten og for jøder i kongeriget. Børnene skulle ikke kun lære læsning og religion som i århundrederne forud, men også som minimum skrivning og regning, og de skulle læse om emner som historie og naturlære.

Lovene cementerede undervisningspligten og fastsatte nye regler for tilsyn med undervisningen, for kvaliteten af skolebygningerne og for indhold og metode i undervisningen.

Kort film om skolelovene fra 1814

Skole: Nyboders skolevæsen omkring år 1800

Nyboder er med sine gule længer en kendt bydel i København. Her har flådens folk boet helt fra Christian 4.s tid. Nyboder var imidertid ikke kun et tilbud om tag over hovedet. Flåden udviklede gennem tiden et ret højt “serviceniveau” for mandskabet og dets familier. Det gjorde arbejdskraften stabil. Et af tilbuddene var skolegang til børnene. Gennem skoler for det meninge mandskabs børn kan man se, hvordan flåden – eller rettere Søetaten – var i stand til at optage ideer fra det omgivende samfund og omsætte dem inden for sine egne rammer.

Retspsykiatri: Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland fra 1918. Behandlingsinstitution for farlige sindssyge kriminelle

I 1918 åbnede Sikringsanstalten, en stærkt sikret specialanstalt for sindslidende og åndssvage kriminelle mænd. Denne anstalt var beregnet til de farligste, voldsommeste og mest sikringskrævende, der både var syge og dømt for en forbrydelse. Den nye anstalt fik stor betydning for dansk retspsykiatri. Nu kunne man udskille de allerfarligste fra dem, der bare var farlige – og fik derved en ny kategori. Foredraget sætter anstaltens bygning og funktion ind i en bredere ramme om udviklingen i dansk retspleje og psykiatri.

Retspsykiatri: Lombrosos efterfølger? Om kriminalbiologi og kriminalpolitik i det 20. århundrede

Kriminalbiologi er teorier, der forsøger at forklare kriminel adfærd gennem medicinske, kropslige, arvelige eller lignende kriterier. I ønsket om at forebygge fremtidig kriminalitet er opfattelsen af kriminalitetens årsager meget afgørende for, hvilke sanktioner samfundet opfatter som hensigtsmæssige over for lovovertrædere. Samtidig udfordrer biologiske forklaringer vores ideer om ansvar, ret og pligt, og om normalitet. Hvis en kriminel handling skyldes gerningsmandens biologi – er han så ansvarlig for sin handling? Skal han straffes eller behandles? Er han normal eller unormal?

Kontakt

 

Lukket for kommentarer